Lysets Energi v. Haydée Deenah Maria Vestergaard   ~  Lysetsenergi@gmail.com 

 Kærlighed og Selvsabotage
Workshop søndag d. 5. august 2018 kl. 10 - 12

 

 

Saboterer du dig selv i kærligheden?

 

På denne workshop vil vi dykke dybt ned i vores evne til at elske, vores evne til at have tillid og åbne hjertet for en (potentiel?) partner og vores evne til at tiltrække den rette partner for os. 

 

Vi har alle en forhistorie, og den historie den præger os.

Men hvor meget præger den dig? 

 

Ofte har vi en masse tillærte mønstre, der oprindeligt er opstået for at beskytte os selv, men med tiden udvikler sig til en uhensigtsmæssig tryghedszone, der blokerer for at vi kan være i en harmonisk relation til vores partner, eller at vi slet ikke tiltrækker den rette for os. 

 

Der kan være afsindigt mange årsager til at vi ikke er i flow med kærligheden, alt fra forældre der har sat et afskrækkende eksempel, til en tidligere (eller nuværende) partner der har misbrugt vores tillid eller været med til at traumatisere os på anden vis. Det kan endda stamme fra oplevelser fra tidligere liv, der har været så traumatiske, at vi stadig bærer rundt på arrene fra det.

Alt dette er med til at forvrænge det vi tiltrækker, og skaber uro i de nære relationer vi indgår i, og skaber også forvrængninger i forholdet til os selv.

 

Hvis vi har lært at vi ikke må vise verden vores styrke, eller glæde, eller sorg, eller følelser generelt, så kan det være enormt svært at vise sit sande jeg over for en partner, og de vil derfor have svært ved at mærke hvad vi egentlig ønsker af dem. Det i sig selv skaber en kommunikationsbrist, som kan føre til konflikter og i sidste ende, et brud, fordi at partneren har følt at de aldrig fik adgang til den sande version af hvem vi er. 

 

I forbindelse med denne workshop, vil du modtage en pdf-fil hvor jeg både bruger astrologien, clairvoyance, muskeltest og healing til at spore mig ind på hvor dit kærlighedsflow er blokeret. I din tydning vil der være en beskrivelse af din personlige Venus i dit horoskop, og der vil være information om hvor meget din energi er åben for at skabe et harmonisk forhold, og hvor meget den trækker sig, isolerer sig, eller endda skaber konflikter for at beskytte dig. 

 

Derudover vil der være nogle kernesætninger der er specifikke for dig, sætninger som ligger som overbevisninger og blokerer dig. Det kan være alt fra 'jeg kan ikke stole på min partner' til 'jeg fortjener ikke at blive elsket' og alt inde imellem, det er specifikt for dig, hvad der fylder og blokerer i dig. 

 

Er der relevante temaer fra tidligere liv, vil de også blive beskrevet. Vi laver af og til 'løfter', som følger os videre på vores sjæls rejse. Har man f.eks. været nonne eller munk, kan der være et kyskhedsløfte, som gør det svært at åbne op for sin seksualitet i et parforhold i dag. Er man blevet forrådt af en man elskede, kan man have svoret aldrig at stole på en kvinde/mand igen.

Og af og til, følger disse løfter os altså videre ind i de næste liv vi lever. 

 

D. 5. august har vi en Skype workshop, hvor vi dykker ned i disse udfordringer og jeg via healing m.m. arbejder på at hjælpe dig til at forløse de blokeringer der er. Her vil jeg igen teste på hvordan din energi er fordelt, om du stadig blokerer dig selv, og hvad der ligger som årsag til det.

 

For at holde energien så tryg som muligt for jer, vil der kun være 4 deltagere på denne workshop. Fordelen ved at være en gruppe er at I vil kunne lære af at lytte til hinandens historier, og derved få igangsat yderligere forløsning hver især. 

 

Workshoppen varer ca. to timer, fra kl. 10.00 til ca. 12.00

 

Hvis du ønsker at deltage så skriv til mig på lysetsenergi@gmail.com

 

Jeg skal bruge din fødselsdato, fødselstidspunkt, fødeby og dit fulde navn.

 

Fra jeg går igang med din rapport og du har modtaget den, vil du være trådt ind i en healingsproces der vil arbejde på dig frem til selve workshoppen.

Det er en healingsproces der kræver at du selv er indstillet på at arbejde med energien, at mærke efter hvordan du reagerer på det jeg har skrevet til dig, og reflekterer over hvad der ligger til grund for de udfordringer der bliver beskrevet i din rapport.

 

Vil du med? 

 

Så send mig en mail på lysetsenergi@gmail.com

 

Pris for at deltage

1.300,- kr. 

Du kan overføre på mobile pay på 26707366

eller via bankoverførsel til Arbejdernes Landsbank reg. 5321 konto 0000324639

 

Kærlig hilsen 

 

Haydée 

 

lysetsenergi.dk